Teknologiforståelse indeholder fire kompetenceområder. De præsenteres herunder i et kort og letforståeligt sprog, så du ikke er i tvivl om, hvad eleverne skal lære.
Helt kort handler teknologiforståelse om, at eleverne bliver dygtige til kritisk og reflekteret at afkode de digitale teknologier, der omgiver dem samt perspektiverer deres brug på godt og ondt til det samfund, de er en del af. Med andre ord skal de udvikle et blik for, hvad teknologien “vil” dem og hvilke konsekvenser og muligheder, de rummer.
Samtidig handler teknologiforståelse også om, at eleverne “forstår” digital teknologi og kommer under huden på denne. Da nærmest al teknologi i dag er digital, så handler det om, at eleverne lærer det digitale “sprog” at kende. Dvs. de lærer - på et grundlæggende niveau - at programmere helt fra de yngste klasser.
Teknologisk handleevne handler også om at have en grundlæggende forståelse af, hvordan computersystemer og forskellige netværk - herunder internettet - virker. På den baggrund skal de kunne handle etisk og sikkert med digitale teknologier.
Det spændende ved denne faglighed er, at måden eleverne skal lære at afkode, hvad digital teknologi “vil” dem, er ved selv at skabe digitale produkter, der vil noget med andre.
På den måde får de blik for, at teknologi altid er skabt med en intention, og de får derved lettere ved selv at afkode digitale teknologier. De produkter, eleverne udvikler, består bl.a. af programmeret kode, men er ofte også skabt i samspil med f.eks. pap, robotter, piberensere, Micro:bits og limpistoler. Disse produkter skal være prototyper på løsninger af problemer og udfordringer, der opleves som relevante for eleverne og vil noget med andre.
Det er i processen frem mod denne prototypeløsning, at eleverne skal blive dygtige til at håndtere designprocessens faser; undersøgelse af udfordring/problem, idégenerering, konstruktion af prototype, præsentation og refleksion.
At beherske både designfaglighed og programmering af digitale løsninger er en stor udfordring. Begge dele kræver nemlig på forskellig vis både selvstændighed og en særdeles høj grad af problemløsningskompetence. Derfor skal eleverne undervises i strategier, der hjælper dem med at blive dygtige, selvstændige tænkere og problemløsere.
Når eleverne bliver dygtige til disse strategier, udvikler de evnen til at tænke “computationelt”. Det betyder, at de besidder evnen til, alene og sammen med andre, at arbejde logisk, struktureret, systematisk og med overblik. Dette er særdeles værdifuldt i alle situationer og fag, hvor elever arbejder undersøgende og problemorienteret, men det er i helt særlig grad nødvendigt, når eleverne skal blive dygtige til at skabe (programmere) en prototype der indeholder digital teknologi. Her er der nemlig behov for - i større eller mindre grad - at beskrive og modellere elementer fra den virkelige verden, så disse kan udføres af en computer. Netop dette kalder på en logisk, analytisk og systematisk problemløsningstilgang.